Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Digitale relationer og datadreven informationsformidling - SEGES Projektsitet
Formålet med projektet er at sikre landmændene et bedre beslutningsgrundlag ved, at relevant viden kommer til den enkelte landmand via systemer eller digitale relationer frem for, at han som nu selv skal søge og finde den på nettet.
Big data kan udnyttes til at ”vende” informationsformidlingen om, så informationer kommer til landmanden, når han har behov for dem frem for, at han aktivt skal opsøge information. Det forudsætter bl.a., at der etableres systemer til indsamling og behandling af store mængder data. Projektet, der er flerårigt, har allerede sikret, at landmænd i dag modtager faglig viden på hjemmesider og i nyhedsbreve, der er målrettet deres profiler. Det sker med udgangspunkt i et personaliseringsværktøj, der bl.a. filtrerer og sorterer det faglige indhold i forhold til brugerens adfærd på hjemmesiderne. Desuden er der igangsat arbejde omkring understøttelse af virtuelle mødesteder og matchmaking for landmænd med fælles interesser, udvikling af onlinebørs indenfor landbrugssektoren og en løsning, der skal optimere kommunikation og videndeling internt på bedriften.
I 2017 styrkes indsatsen yderligere med udvikling af en landmandsrettet personlig vidensportal, der tager udgangspunkt i de allerede implementerede rutiner til opsamling af data og viden om brugerens adfærd og muligheden for at præsentere relevante og rettidige informationer, værktøjer og tjenester. Målet er at skabe en lettere adgang til de informationer, som skaber værdi for den enkelte landmand, og således understøtter den rigtige handling eller beslutning. Der udvikles endvidere en funktion, der kan notificere brugeren såfremt der bør foretages en handling. Endvidere sikres det, at den landmandsrettede portal er mobil og tablet optimeret.
Som et led i at understøtte udbredelsen af portalen informeres der om den bl.a. på møder, i artikler og op-slag på de sociale medier. Erfaringerne viser, at danske landmænd er hurtige til at tage nye teknologiske muligheder i brug, derfor forventes den personlige vidensportal at få en hurtig udbredelse.
Projektets effekt er, at landmanden får et endnu bedre grundlag for sine beslutninger, da han automatisk og hurtigt bliver præsenteret for målrettet viden og resultater, der kan understøtte den daglige drift og værdiskabelse på landbrugsbedriften.
Rapporten har til formål at indhente viden om, hvordan planteavlere og driftsledere inden for planteavl bruger LandbrugsInfo, bruger viden og bruger digitale medier og værktøjer.
Rapporten har til formål at opnå viden om økonomikonsulenters brug af LandbrugsInfo, brug af viden og brug af digitale medier og værktøjer for derigennem bedre at kunne målrette LandbrugsInfo.dk til denne kundegruppe.
Der er i projektet foretaget en række implementeringer af statistiske visninger i MicroSoft PowerBI. Notatet beskriver hvordan implementeringen er forløbet.
Årsager til manglende anvendelse af faglig viden på baggrund af udvalgte resultater fra brugerundersøgelser indenfor forskellige landbrugsfaglige områder.
Notatet vurderer hvilke sociale medier, der har relevans for målgruppen og derfor vil kunne bidrage positivt til en personlig landmandsrettet vidensportal, hvor fællesskab og videnudveksling via sociale medier kunne være værdiskabende for landmanden.
Notatet beskriver det tekniske setup bag den landmandsrettede vidensportal, eksempler på personaliserede visninger af indhold samt hvilke tilpasningsmuligheder som brugeren selv har.
Notat, der beskriver afprøvning og implementeringen af LandbrugsInfo nyhedsbreve, der via et samspil mellem flere forskellige systemer notificerer både landmænd og rådgivere om relevante emner.
Notat som samler aktiviterne med at opkoble de mange eksisterende varslingstjenester fra hjemmesiden LandbrugsInfo.dk, som kun få landmænd kunne finde frem til.